lørdag den 28. april 2012

Hvorfor er titler så svære at finde på!



Jeg sidder og finpudser på første bog i en ny serie, men jeg kan simpelthen ikke få titlen på plads!

Det er noget underligt noget med titler. Enten så er de der bare med det samme, ellers kommer de bare aldrig!  

Titlerne til bøgerne i ”Skeletter i skabet”  var der  med det samme. Og selvom jeg havde en kortvarig diskussion med forlaget om, hvorvidt ”Dødsbørn” skulle hedde ”Dødsbørn”, så endte den med det og har derfor aldrig skiftet titel i de mange år, som jeg har arbejdet på serien.
 Andre bøger har skiftet titler flere gange, som fx bøgerne i min serie "Medaljonen".  
 Og nu har jeg tilsyneladende endnu en besværlig serie. Og denne gang er det ekstra svært, fordi jeg både har problemer med selve titlen og serietitlen.

Nå der er ikke andet at gøre, end at blive ved med at brainstorme!

tirsdag den 24. april 2012

Flot lektørudtalelse til Ildfugl - Skeletter i skabet 3

Så er lektørudtalelsen til Ildfugl - Skeletter i skabet 3  kommet. Lektørudtalelsen er meget vigtig, da det er den udtalelse som biblioteker og skolebiblioteker køber bøger ud fra. Det betyder, at hvis man får en god lektørudtalelse, så kan man regne med et godt salg til bibliotekerne, men er udtalelsen mindre god, så får man også et mindre godt salg.

Jeg har været heldig og har fået en rigtig flot lektørudtalelse. Lektøren skriver blandt andet:

"En underholdende og vellykket fortsættelse i en usædvanlig fantasy-serie, som ser ud til fortsat at videreudvikle genren"

 Han skriver desuden

"Bogens dramaturgiske flow er forrygende veldisponeret, og bogen overrasker både hvad plot angår og sprogligt indenfor genren bl.a. ved at bruge thriller- og gyserelementer som virkemidler. "

Jeg må desværre ikke offentliggøre hele udtalelsen, men jeg kan sige at resten også er meget positivt, så det er skønt! 

tirsdag den 10. april 2012

Topkarakterer til Ildfugl – Skeletter i skabet 3

Omslag af Rasmus Jensen.
Selvom påsken er ovre, var der et sidste påskeæg til mig i form af endnu en flot anmeldelse af Ildfugl – Skeletter i skabet 3.  Bogen er allerede blevet flot anmeldt af Weekendavisen og Gyseren.dk og nu er der altså endnu mere ros på vej.

Anmelderen er denne gang Kirsten fra Boggnasker, der giver bogen topkarakter med 10 ud af 10 stjerner på både handling, sprog og underholdningsværdi. Så kan det jo ikke blive bedre.

Kirsten blandt andet skriver:
Endnu en fantastisk bog i Nicole Boyle Rødtnes´ fantasyserie Skeletter i Skabet. Bogen er fyldt med hæsblæsende spænding og jeg havde svært ved at slippe den. Serien bliver bare bedre og bedre, og jeg kan slet ikke vente på at næste bind udkommer.”

Jeg takker for de flotte ord!

Læs den fulde anmeldelse her.

Køb bogen her.

torsdag den 5. april 2012

Endnu en superflot anmeldelse af Ildfugl - Skeletter i skabet 3


Omslag af Rasmus Jensen.
For nyligt roste Emil Blichfeldt Ildfugl - Skeletter i skabet 3 i Weekendavisen, og nu har også Jette fra  Gyseren.dk rosende ord at sige om bogen. Hun skriver blandt andet:
Rødtnes skriver fantasifuldt, men stadig troværdigt, og historien om Davie holder både tempoet og kvaliteten fra de første bind. Det er underholdning i topklasse for både unge og voksne, og jeg glæder mig til bind 4.

Jeg er super glad for anmeldelsen. Det rigtig dejligt, at hun syntes, at serien er "underholdning i topklasse"  og så er det fedt, at hun også mener, at den kan læses af voksne :-)

Jeg siger mange tak for de pæne ord og god påske!

Den fulde anmeldelse kan læses her.

mandag den 2. april 2012

Vind Skeletter i skabet 1-3



Så har du mulighed for at vinde de tre første bind i min serie Skeletter i skabet.

I anledning af påsken, har Forlaget Facet lavet en konkurrence på Facebook, hvor du kan vinde Dødsbørn, Blodtåge og Ildfugl

Det eneste du skal gøre er at gå ind på Forlaget FacetsFacebook-side og så se om du kan finde påskeharen. Men skynd dig … Konkurrencen kører kun frem til den 4. april.

Held og lykke og god påske!